Der findes mange små, gode madsteder i Sydfrankrig, men bortset fra Carcassonne og
Perpignan er det er ikke let at finde luxus stjernerestauranter i området. De fleste
er "temmelig ærlige og temmelig billige". De mindre byer har
hyggelige café-lignende restauranter, hvor opgaven løses perfekt af mand og
kone og eventuelt lidt medhjælp. Man må prøve sig frem !
En lidt bedre kategori findes ofte i de mindre hoteller/auberge, hvor der normalt er
større udvalg, faglært personale og stadig fornuftige priser, f.eks.: Hotel restaurant Canal i Quillan og
Hotel Pierre Lys
mellem Esperaza og Quillan. I Axat findes et par gode
restauranter ved floden og på vejen dertil ligger Auberge Rebenty. I Couiza kan man spise i
hvælvingerne på en borg fra 16. tallet Chateau des Ducs
de Joyeuse, hvor man også kan overnatte. I den lille by "Rouvenac" på vejen mod Chalabre findes en ypperlig lille restaurant/Auberge. Bliver man træt af Fransk mad,
findes en fin, lille Vietnamesisk restaurant i begyndelse af Carcassonne.
Nær Carcassonne samt i dalen ved L'apradelle findes nogle ypperlige madsteder, der
er på linie med de absolut bedste. Man kan også overnatte her (hvilket kan anbefales efter 5-6
lækre retter og ditto vine).
Husk at de franske spisetider er meget strikse: Frokost (dejeuner) er kl. 12
- 13.30 og aftensmad (dinér) er kl. 19.30 - 20.30. Mange køkkener lukker allerede
kl. 21.00, men man kan fortsætte aftenen med vin, Cognac eller lignende,
eventuelt på en nærliggende café.